En købergennemgang er en god investering
Morten Juel: Udgivet den 2. september 2013 23:00
Købere og specielt førstegangskøbere kan med fordel rådføre sig med uafhængig boligrådgivning
Kombinationen af historisk lave boligrenter og et kæmpe udbud af huse til salg gør det i disse år muligt at erhverve drømmeboligen.
Efteråret er lige startet og det er en god tid at kigge på ny bolig og der begynder at være gode tal i branchen der viser stigende salg og der bliver mange steder sat skub i fremvisningen af boligerne.
Og der er rigtig meget at kigge på, og noget for enhver pengepung og smag, viser tal fra boligbranchen.
Men der er mange faldgruber, som køberne skal styre udenom, så huskøbet ikke bliver en grim overraskelse.
- Mange købere har et udmærket overblik over, hvor de vil bo, og hvad deres økonomi nogenlunde giver mulighed for. Men når det kommer til boligens beskaffenhed og nødvendige investeringer i årene fremover kommer mange lidt til kort, her er det en rigtig god ide at have en bygningssagkyndig med til en købergennemgang, inden beslutningen bliver taget.
Særligt har mange første gangs købere stor glæde af at have en professional bygningssagkyndig med ud og besigtige den nye drømmebolig ved en købergennemgang.
Som førstegangskøbere kan man let fare vild i tilstandsrapporter, ejerskifteforsikringer, energimærkning, sælger-ansvar og el-eftersyn. Der er mange udfordringer på boligmarkedet, som også de senere år er blevet reguleret af den nye lovgivning.