Læs mere om håndværkerfradrag

Tilskud til energiforbedring fra Bygningspuljen:

Bygningspuljen erstattes af Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen.​

Bygningspuljen lukkede i 2022

Bygningspuljen har været særdeles populær, siden den åbnede i oktober 2020. Men puljen lukkede ned ved udgangen af 2022. 

Den erstattes i 2023 af to andre puljer: Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen.

​Jeg har endnu ikke skrevet indlæg om disse to puljer.

læs længere nede andre gode artikler:

Håndværkerfradrag​ og bygningspuljen er afskaffet, men det kan fortsat betale sig at isolere sin bolig.

Forbedre din boligs energimærke - isoler din bolig

​Bygningspuljen for private åbner igen 16. marts 2022

Bygningspuljen lukkede ved udgangen af 2022​

Udgivet d. 12. februar 2022​, revideret 13. marts 2022, revideret 2023

​​

JC Boligsyn ApS kan hurtigt udarbejde dit energimærke hvis du står og mangler et for at kunne søge.

Se Priser lige nu. ​​


HUSK du kan også søge om tilskud til udarbejdelse af energimærket.

Så skynd dig at kontakte Morten Juel, JC Boligsyn ApS

Mail: mju@juelsconsult.dk

Mobil 30745 371

Hvilke boligtyper kan få tilskud?

  • Helårsboliger
Tilskudsordningen er rettet mod helårsboliger, både huse og etageejendomme. Hvis du vil søge tilskud til andet end varmepumpe, skal dit hus have energimærke E, F eller G.
  • Særligt for lejligheder.
Hvis du vil søge om tilskud til din lejlighed, skal du dokumentere, at du repræsenterer foreningen i ansøgningen. Det samme gælder, hvis der skal søges til hele ejendommen. Du/I skal benytte energimærket for moderejendommen. Der findes ikke energimærker for den enkelte lejlighed.
  • Særligt for bevaringsværdige bygninger.
Tag kontakt til kommunen, inden du søger. Lokalplaner og lignende kan gøre det svært eller umuligt f.eks. at isolere eller skifte vinduer.

Du kan ikke få tilskud til energiforbedring af sommerhuse eller huse med personlig og/eller tidsbegrænset helårsstatus.

Har du ikke et gyldigt energimærke og ønsker tilskud til andet end varmepumpen, så skal du som beskrevet have et. Som noget nyt skal bygningen nemlig være energimærket efter 1. oktober 2012, hvis du skal benytte dig af energitilskuddet.

Det er også blevet et nyt krav, at din bolig skal have energimærke E, F eller G.

Den gode nyhed er at du også kan søge om tilskud til energimærkningen.

Men bemærk du kan kun få tilskud til energimærkning hvis du også får tilskud til renovering. Her gælder det, at energimærket udarbejdes, før der søges om tilskud. Startdatoen for energimærkningens gyldighedsperiode må være 24 måneder, før der første gang søges om tilsagn om tilskud.

Hvor meget i tilskud

Så stort er dit tilskud, når det ydes til energiforbedringsprojektet:

1.​Ved tilskud til et energiforbedringsprojekt på 5.000-9.999 kr. kan der ydes et tilskud på 3.000 kr. til energimærkning af bygninger.

2.​Ved tilskud til et energiforbedringsprojekt på 10.000-14.999 kr. kan der ydes et tilskud på 2.000 kr. til energimærkning af bygninger.

3.​Ved tilskud til et energiforbedringsprojekt på 15.000-19.999 kr. kan der ydes et tilskud på 1.000 kr. til energimærkning af bygninger.

I de fleste tilfælde vil dit energimærke skulle fornys efter du har lavet dine energiforbedringer.

Derfor tilbyder JC Boligsyn ApS at udarbejde et nyt energimærke når du har udført dine energiforbedring for kun 2.500, - kroner.

Dette hele ekstra ordinære tilbud gælder 1 år fra 1ste indberetnings dato. Tilbuddet er betinget af at du har fået det første energimærke gennem os.

Dette energimærke er gyldigt i 10 fra udarbejdelsen.

Bestil dine rapporter her​

 
 
 
 
 
Ønskede rapporter *





 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Erhvervspuljen understøtter private virksomheders grønne omstilling ved at give tilskud til projekter, der reducerer energiforbruget. Det kan fx være udskiftning af gamle olie- og gaskedler med nye varmepumper, der kører på grøn strøm.

Datoer for de 5 puljeåbninger i 2022 ses herunder. Alle ansøgningsrunder i Erhvervspuljen består af en fase 1, hvor der indsendes en indledende ansøgning, samt en fase 2, hvor den endelige ansøgning indsendes. Ansøgningsrunderne er primært placeret i første halvår, hvilket bl.a. skyldes, at sidste ansøgning skal være færdigbehandlet inden jul:​

Fase 1 

Runde 1 - 4. januar -18. januar 

Runde 2 - 15. februar - 1 marts

Runde 3 - 29. marts - 12. april 

Runde 4 - 31. maj – 14. juni

Runde 5 - 30. august – 13. september​

​Fase 2

Runde 1 - 25. januar-15. marts

Runde 2 - 8. marts – 16. april

Runde 3 - 21. april – 7- juni

Runde 4 - 21. juni -23. august

Runde 5 - 20. september – 1. november

JC Boligsyn ApS er din lokale bygningssagkyndige og energikonsulent

Uanset om du skal, vedligeholde, købe eller sælge hus så kontakt JC Boligsyn ApS.

Udover energimærkning af din bolig, hjælper jeg med køberrådgivning ved køb af ny bolig eller udarbejdelse af tilstandsrapport ved salg af dit hus.

Jeg står også klar til at hjælpe dig hvis du har brug for anden byggeteknisk rådgivning.

Kontakt Morten Juel, JC Boligsyn ApS​

Håndværkerfradrag​ og bygningspuljen er afskaffet..

..men det kan fortsat betale sig at isolere sin bolig.

Håndværkerfradraget afskaffes 1. april 2022 ifølge finanslovsaftale for 2022, mens servicefradrag overlever.

Isoler din bolig - men skal det være mineraluld eller papiruld?

Udgivet første gang d 9. august 2013. opdateret d. 9. maj 2023


Tidligere har jeg skrevet om at isolere sin bolig og de åbenlyse fordele der er ved det. Men skal det være papiruld eller mineraluld?

Når vi snakker om mineraluld taler vi om stenuld eller glasuld. Af de 2 produkter kan jeg ikke anbefale at der overvejes glasuld. Glasuld har et smeltningspunkt ved kun 600 gr. hvor stenuld skal op over 1000 gr.

De 2 produkter jeg vil skrive om er derfor stenuld og papirulds granulat.

Hvad er stenuld?

Stenuld, bedst kendt som Rockwool, består af spundet stenmateriale og kan anvendes til hulmursisolering i en smuldret udgave som granulat. Stenuld har gode isolerende egenskaber, og bliver ikke påvirket af vand og kan ikke brænde. Rockwool er der mest traditionelle isoleringsform i Danmark.

Hvad er papirisolering?

Papirisolering er et isoleringsmateriale der fremstilles af aviser, der rives i små stykker til granulat. Papirisolering anvendes normalt ved, at det blæses ind i eller ud på konstruktionen der skal isoleres. Men papirisolering findes også som plader.

Papirisolering bliver tilsat kemiske midler, fx borax, borsyre og aluminiumhydroxid, som gør den mindre brandbar. Ud over at forhindre papirisoleringen i at brænde, forhindrer ovennævnte tilsætningsstoffer også, at der opstår grobund for råd og svamp. Desuden vil skadedyr som rotter og mår ikke opholde sig længere tid i papirisoleringen, idet de tilsatte salte virker udtørrende og derfor ubehageligt for dyrene.

Selvom papirisolering går for at være et miljørigtigt alternativ til mineraluld skal man være opmærksom på, at de kemiske stoffer som den er tilsat, optræder på EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer. Borater/borax hæmmer især forplantningsevnen hos mennesker. Papirisolering kan komposteres og brændes og skal ikke deponeres, som det er tilfældet med mineraluld.

Fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper ved begge produkter. I dag må det siges at papiruld er et rigtig godt alternativ til mineraluld. Men jeg vil dog ikke anbefale at det bruges alle steder.

  • Papirisolering klør og kradser ikke. Det anbefales dog, at man bærer maske, når der arbejdes med papirisolering. Maske og dragt anbefales ved isolering med mineraluld.
  • Papirisolering lydisolerer bedre end mineraluld
  • Brug af papirisolering belaster miljøet betydeligt mindre end mineraluld
  • Mineraluld og papiruld varmeisolere stort set lige godt. Vær dog opmærksom på at isoleringsevnen kan svinge en del specielt ved valg af mineraluld
  • Man kan i nogle tilfælde undvære dampspærren i loftet, når man isolerer med papirisolering, da produktet kan optage og afgive eventuel fugt. Dette er specielt en fordel ved isolering af ældre huse. Ved efterisolering på lofter med mineraluld skal man sikre sig at der bliver ilagt en dampspærre for at undgå skimmel i konstruktionen
  • Papirisolering har en tendens til at falde sammen ved indblæsning. Når der blæses løs papirisolering ud på fx et loft, kan man forvente, at det sætter sig 15-20 procent. Det tages der højde for ved at lægge et tykkere lag materiale end den ønskede isoleringstykkelse. Når der blæses ind i lukkede konstruktioner, fx hulmure, sørger man for, at isoleringen bliver komprimeret.
  • Mineraluld falder ikke sammen på samme måde som papiruld, til gengæld kan mineraluld være vanskeligere at komprimere. Bed den udførende om en termisk gennemgang af din ejendom, efter endt arbejde som sikkerhed for at arbejdet er udført korrekt uanset om der er papiruld eller mineraluld du har valgt
  • Papirisolering er ikke i sig selv brandsikkert og bliver derfor tilsat brandhæmmende kemikalier, så den er mere modstandsdygtig over for varme og ild. Der er dog ingen tvivl om at stenuld har et langt stærke smelte punkt end andre typer mineraluld og papiruld. (se film)
  • Der er mange "myter" om at papiruld er ligeså brandhæmmende som stenuld. Værd opmærksom på at de sammenligninger der her er tale om er papiruld som pladeform, og det oftest ikke er den der bliver brugt ved efterisolering
  • Både stenuld og papiruld kan ved stor vandpåvirkning falde sammen, og dermed vil isolerings evnen blive mindre
  • Man bør ikke anvende papirisolering som hulmursisolering, hvis muren er særligt udsat for slagregn. I Danmark er ydervæggene normalt konstrueret til at kunne optage slagregn og derfor er papiruld mindre egnet i ydervægge i et traditionelt dansk hus.

Hvis valget står mellem papiruld og stenuld vil min anbefaling være at man bruger stenuld i sine ydervægge og papiruld på sit loft.

For begge valg er det afgørende at de øvrige konstruktioner lever op til kravene i BR10.​​

Forbedre din boligs energimærke - isoler din bolig

Udgivet den 10. juli 2013 10:40

Hvorfor isolere sin bolig det er både dyrt og besværligt!

Det korte svar på det er nej.

Lige nu er der rigtig mange penge at spare ved at få isoleret sin bolig. Udover håndværkerfradraget hvor man kan trække 1/3 af isolatørens arbejdsløn fra i skat ydes der fra de fleste steder et tilskud på op til 38 øre pr. sparet kWh. pr. kvm pr. år.

Det betyder en samlet besparelse for et almindeligt parcelhus på 120 kvm på mellem 5-10.000,- kroner, for det udførte arbejde der koster mellem 20-30.000,- kroner.

I regnestykket er regnet med 250 mm isolering på loft og 80 mm i hulmur, og 2 voksne over 18 år (der kan trække fradraget fra).

Hertil skal så lægges en årlig besparelse på varmeudgiften på 20-50%, svarende til 5-10.000,- kroner.

Talen er selvfølgelig skønsmæssige og en egentlig beregning af din ejendom bør efterberegnes. Men i langt de fleste tilfælde vil investeringen have tjent sig selv hjem i løbet af 3-5 år​

Udover besparelsen vil man opnå en betydelig stigning af komforten ved at indeklimaet bliver betydeligt bedre:

Varmere rum, man kan skrue mærkbart ned for termostaten på radiatorer, varme gulve og vægge, mindre/ingen kondens i vinduerne.

Inden du går i gang så husk altid at undersøg et alternativ isoleringsprodukt nøje og få en seriøs dokumentation om produktet inden du går i gang.

- OG vigtigst af alt sørg for at det er en godkendt isolatør der skal udfører arbejdet, der er medlem af en godkendt garantiordning.

Tilbage er kun at finde ud af hvilken type isolering der skal bruges. Alt efter hvor, og hvor meget der skal isoleres er der fordele og ulemper ved begge.

De mest anvendte er mineraluld hvor stenuld er den mest brugte. Det er også muligt at bruge papiruld som i dag er blevet væsentligt bedre end tidligere og prismæssigt meget konkurrence dygtigt.

Ved en købergennemgang eller et almindelig huseftersyn gennemgår vi rentable besparelser og valg af isoleringstype baseret på det gældende energimærke af ejendommen.​​

Håndværkerfradraget er vedtaget

Udgivet den 23. april 2013 14:41

Du kan nu få håndværker fradrag i 2013 og 2014

Som en del af Vækstplan DK genindføres håndværkerfradraget med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvides samtidig til at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra 22. april 2013.

Du kan få håndværkerfradrag (servicefradrag) på op til 15.000 kr. om året inklusive moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på din bopæl. På den måde sparer du ca. 5.000 kr. i skat. Arbejdet skal stå på listen med ydelser, der giver servicefradrag.

  • Håndværkerfradraget er netop blevet udvidet til også at gælde i 2013 og 2014.
  • Og du kan stadig indberette fradrag for 2011 og 2012.

Du kan spare ca. 5.000 kr. Håndværkerfradraget er et fradrag i den skattepligtige indkomst på samme måde som for eksempel kørselsfradraget.​

Da skatten i en gennemsnitskommune er ca. 33,7 procent, vil du typisk kunne spare ca. 5.000 kroner i skat, hvis du får et fradrag på 15.000 kroner.

Det betyder, at du for eksempel kan købe rengøring for ca. 300 kr. om ugen, hvoraf ca. 100 kr. er betalt af fradraget. Fradraget er pr. person Flere personer i en husstand kan få fradrag for den del af en udgift, som de hver især har betalt.

Hver person skal selv indberette sin andel af udgiften til skat.

  • Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dog som de eneste dele, som de har lyst, og trække hver deres del af en regning fra, selvom den ene har betalt hele regningen.
  • Hvis for eksempel børn over 18 år i en husstand skal have fradrag for udgiften, skal de have betalt et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales elektronisk, enten til håndværkeren eller til forældrene.

Kilde skat.dk

Håndværkerfradrag (servicefradrag)

Udgivet den 4. marts 2013 11:20

Du kan få håndværkerfradrag (servicefradrag) på op til 15.000 kr. om året inkl. moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på din bopæl. På den måde sparer du ca. 5.000 kr. i skat. Arbejdet skal være udført mellem den 1. juni 2011 og 31. december 2012.

  • Arbejdet skal stå på listen med ydelser, der giver servicefradrag.
  • Hvis du skal have fradrag for arbejde udført i 2012, skal du senest betale den 28. februar 2013.
  • Du kan ikke få håndværkerfradrag i 2013, ordningen er ophævet.
  • Vedligeholdelse skal laves af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark.
  • Service kan også udføres af privatpersoner. Bed personen om at udfylde en serviceerklæring.

Du kan spare ca. 5.000 kr.

Håndværkerfradraget er et fradrag i den skattepligtige indkomst på samme måde som for eksempel kørselsfradraget.

Da skatten i en gennemsnitskommune er ca. 33,7 procent, vil du typisk kunne spare ca. 5.000 kroner i skat, hvis du får et fradrag på 15.000 kroner. Det betyder, at du for eksempel kan købe rengøring for ca. 300 kr. om ugen, hvoraf ca. 100 kr. er betalt af fradraget.

Du kan få fradrag for arbejde udført i 2012 som først er betalt i januar eller februar 2013.

Du kan få fradrag i 2012 for arbejde udført i 2012, selvom det først er betalt i januar eller februar 2013. Det gælder uanset, om du har betalt med betalingskort, på indbetalingskort, via netbank, i banken eller på posthuset.​

Du kan kun få fradrag for arbejde udført i 2012, som først bliver færdigt i 2013, hvis du får en regning på præcis den del af arbejdet, som bliver udført i 2012 (fx. udskiftning af halvdelen af vinduerne i huset i 2012, hvor den sidste halvdel bliver monteret i 2013).

Arbejde betalt kontant eller med check efter 1. juli 2011 giver ikke fradrag.

Fakta om håndværkerfradraget

Servicefradraget gælder kun for arbejdslønnen. For at få det skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Arbejdet skal være udført på din faste bopæl.
  • Du må ikke få anden offentlig støtte til arbejdet.
  • Du skal have almindelig skattepligt i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet bliver udført.
  • Arbejdet er omfattet af SKATs liste over service og vedligeholdelse med fradrag.
  • Du har gemt dokumentation for arbejdet og betalingen. Udgiften til arbejdsløn skal fremgå særskilt.
  • Arbejdet skal være betalt med et betalingskort eller via bank eller netbank.
  • Fradraget gælder også for arbejde udført i sommerhuse, der bruges til lovlig helårsbeboelse.
  • Fradraget gælder også for lejere, andelshaver og folk i ejerlejligheder, hvis man selv betaler for arbejdet, har ret til at vedligeholde boligen og bor i boligen, mens arbejdet bliver udført.

JC Boligsyn ApS, CVR​: 41031425

JC-Estimate ApS, CVR: 43338374

Kontakt​oplysninger

Morten Juel:

JC Boligsyn ApS

JC-Estimate ApS

Lyndbyparken 17, Kr. Hyllinge

Klik her for rutevejledning

Telefon: 30 74 53 71

Om ​firmaet

JC Boligsyn ApS  og JC-Estimate ApS er søstre selskaber og ejet af Juels Consult Holding ApS v/Morten Juel.

Læs mere på siden profil.